Flagning   Efter forholdene kan danske statsborgere føre følgende nationalitetsflag på deres lystfartøjer: Nationalflaget, som også benævnes stutflaget, koffardiflaget eller handelsflaget. Flagets udseende er givet i en forordning fra 1748: flaget er rødt med hvidt kors uden split. Dette flag kan føres af alle danske lystfartøjer uden særlig tilladelse. Yachtflaget er det danske orlogsflag med bogstaverne YF i guld eller gult i den øverste kvadrant. Farven er dybrød (orlogsrød) med hvidt kors. Dette yachtflag kan ifølge Statsministeriets bekendtgørelse af 11. oktober 1957 om benyttelse af yachtflag føres på sådanne, herboende danske tilhørende dæksbåde, (halvdæksbåde), som udelukkende er bestemt til lystfart. Tilladelsen til benyttelsen af yachtflaget bortfalder, hvis fartøjet måtte blive anvendt til fragtfart, passagerfart eller nogen anden art af erhvervsforetagende. Yachtflaget må ifølge Justitsministeriet (1979) ikke benyttes på land. Særlige yachtflag. Forskellige kongelige resolutioner fra 1873-1899 giver visse sejl- og roklubber tilladelse til at føre særlige kendetegn i yachtflagets øverste kvadrant; således har medlemmer af KDY ret til at føre klubbens særlige flag, såfremt deres fartøj ikke anvendes erhvervsmæssigt. Kongelig Dansk Yachtklubs flag er yachtflaget med 3 stjerner i guld (gult) anbragt diagonalt under bogstaverne YF i samme kvadrant som disse. Marineministeriets bekendtgørelse herom af 3. marts 1873 lyder således: »I Anledning af Foreningens Andragende i Skrivelse af 5te f.M. har Ministeriet nedlagt en allerunderdanigst Forestilling, og man skal derefter i Henhold til den Ministeriet ved allerhøjeste Resolution af 28de f.M. dertil meddelte Bemyndigelse tillade, at de Fartøjer i Dansk Forening for Lystsejlads, der have erhvervet eller maatte erhverve Tilladelse til at føre det ved allerhøjeste Resolution af 15de Avgust 1865 fastsatte Yachtflag, maa som særlig Kjendemærke i dette Flag føre 3 Stjerner i Guld, anbragt paa passende Maade«. Den »allerhøjeste Resolution af 15de Avgust 1865« siger: »Tilladelse til at føre Lystfartøjs-Flaget, der bestaar i det danske Orlogsflag med Bogstaverne YF i Guld i den øverste Firkant nærmest Stangen, gives paa Andragende derom af Marineministeriet, dog kun for Dæksfartøjer. Andragendet, der forsynes med Stempel til Taxt 65 Øre, maa være bilagt med det paagjældende Fartøjs Maalebrev eller Nationalitets og Registrerings Certifikat. Yachtflaget medfører ingensomhelst Begunstigelse for Skibet med Hensyn til Havne- og Skibsafgifter. Tilladelsen til at føre Yachtflaget, der kun gjælder, til Fartøjet skifter Ejer, og som skal findes ombord og forevises paa vedkommende Autoriteters Forlangende, er fortabt, naar Fartøjet ikke udelukkende benyttes til Lystsejlads.« I 1957 bortfaldt pligten til at søge ovennævnte tilladelse til at føre yachtflag. Flagetikette, flagføring.   Nationalflag eller yachtflag føres efter samme regler. Flaget er landets og klubbens symbol og skal derfor altid behandles på en værdig og pietetsfuld måde. Når flaget hejses, bør det sættes tæt ved flagknop eller blok; når det hejses, kippes eller nedhales, må det ikke røre vandet eller dækket. Flaget bør altid være rent og helt. Hejsning og nedhaling skal foregå i et værdigt tempo. Et EU-flag kan ikke bruges i stedet for et nationalflag eller yachtflag.  Flagets størrelse Flagets størrelse er afhængig af fartøjets størrelse, rigning, dets hastighed, vindstyrken i hårdt vejr (stormflag) samt flagspillets længde agter. Det rigtige størrelsesforhold er derfor vanskeligt at angive, men med hensyn til flagspillets længde agter (hækflag) anbefales det, at flagspillet er af en sådan længde, at flaget synligt kan bevæges op og ned ved kipning eller sørgeflagning. En gammel tommelfingerregel siger, at hækflaget bør have en sådan størrelse, at det lige holdes klar af vandet. Flagning i havn, til ankers eller under bugsering. Flaget føres fra et flagspil agter. Ikke fra hækstaget. Flagning under sej. Flaget kan altid føres fra et flagspil agter, men nedennævnte flagføring er smukkere og mere korrekt: Enmastet fartøj med bermudarig: Fra agterkant af storsejlets flynder. Yawl eller ketch: Fra mesantoppen, gerne på flagpind. Gaffel- eller luggerrig: Fra nokken af gaffelen. Sprydstagerig: Fra nokken af yderste sprydstage. Under kapsejlads føres der normalt ikke nationalflag, men det er god skik at sætte flaget, når mållinien passeres (som tak for sejladsen), eller når man udgår af kapsejladsen. Når flaget under sejl skal føres fra nok eller agterkant af flynder, sættes sejlet først. Dernæst hejses flaget, hvorefter hækflaget bjærges. Ved ankomst til havn følges samme procedure i omvendt orden. Flagning under motor eller roning. Flaget kan altid føres fra et flagspil agter; flermastede fartøjer kan også flage fra mesantoppen eller gaffelens yderste nok. Flagtid I havn og til ankers hejses flaget ved solopgang, dog tidligst kl. 08.00. Inden for flagtid i øvrigt når medlemmet går om bord. Flaget nedhales hele året ved solnedgang. Forlader medlemmet fartøjet inden solnedgang, nedhales flaget, når det går fra borde. Til ankers eller under henliggen i havn i nærheden af en flådestation eller et orlogsfartøj bør man koordinere sine flagmanøvrer med disse. Deltager man i en eskadresejlads, bør flaghejsning og nedhaling foretages samtidig og helst under afgivelse af et signal i form af et skud eller et fløjtesignal fra eskadrechefen (bådsmandspibe, trillefløjte). Hejses eller nedhales flaget til hornsignal, blæses de relevante signaler. Til søs kan flaget føres døgnet rundt, og det bør føres, når man anløber eller afgår fra fremmed havn eller sejler i udenlandsk farvand. Ved ankomst til havn eller red uden for flagtid, nedhales flaget omgående. Det er god tradition at begynde med at hejse agterfra, hvis der skal føres flere flag (f. eks. høflighedsflag). Ved nedhaling starter man for og slutter med hækflaget. I udlandet følges lokal flagtid. Man »stryger« kun flaget, når man overgiver sig. Hilsen til søs og til ankers Hilsen mellem fartøjer, der mødes på søen, sker ved kipning med flaget (det nedhales langsomt til ca. 1/2 og op igen én gang). Det hilsende fartøj holder flaget kippet, indtil det skib, der hilses på, også kipper. Så snart det skib, der hilses på, begynder at hejse flaget, haler det hilsende fartøj sit flag i top. I danske farvande hilser danske skibe først på udenlandske fartøjer. Ved møde med en eskadre af orlogsmænd eller lystfartøjer kippes der som regel kun for kommandoskibet. Hvis det af praktiske årsager er umuligt at kippe flaget, kan hilsen finde sted ved med flagspillet i hånden at føre flag og flagspil til vandret stilling én gang og derefter sætte det på plads igen. Afgivning af salut fra lystfartøjer betragtes som utilbørlig. Flagning med topflag Ved festlige lejligheder kan et yachtflag hejses på flagspil på stortoppen (toppene). Ved ankomst til havn sættes flaget yderligere på flagspil agter. Samtlige flag følger normal flagtid og bør hejses og nedhales samtidig. Under henliggen i havn kan flagning med topflag ved festlige lejligheder suppleres med flagning over top (toppene); se herom nedenfor. Sørgeflagning Ved sørgeflagning forstås flagning i forbindelse med en officiel sørgedag, dødsfald i familien eller i sejlklubben. Sørgeflagning kan kun finde sted i havn eller til ankers, aldrig til søs, medmindre der er en afdød om bord, eller et besætningsmedlem er druknet. Ved en sådan anledning hejses flaget – og kun dette – ved flagtid helt i top og hales derefter til ca. halv. Ved flagtids ophør hejses flaget i top og nedhales derefter. Sker flagningen i anledning af en bisættelse, hejses flaget i top, når denne har fundet sted. Standere, ejerflag og lignende sættes ikke på halv. Høflighedsflag Ved ankomst til udlandet viser man respekt for værtsnationen ved at hejse dens flag. Høflighedsflaget hejses i yderste styrbord flagfald under salingen. Det hejses ved normal flagtid under ophold i udlandet og ellers ved ankomst til den pågældende nations farvand eller havn. Foretages sejladsen direkte fra egen havn til udenlandsk havn kan høflighedsflaget sættes ved afrejse. Der kan kun sættes én nations flag ad gangen. Høflighedsflaget nedhales, når man forlader fremmed nations farvand, og inden man anløber dansk havn. Høflighedsflaget følger normal flagtid, og det er god skik at begynde med nedhaling af høflighedsflaget før éns eget hækflag ved flagtids ophør. Toldflag Dette flagsignal nævnes her i forbindelse med etikette ved besøg i fremmede havne, fordi det i visse lande stadig er forlangt, at étbogstavsignalet »Q« eller – hvis man foretrækker det – »ZS« fra den Internationale Signalbog hejses ved første ankomst til havn eller ankerplads i det pågældende land. Signalet betyder: »Mit skib er smittefrit, og jeg anmoder om frit samkvem med land«. Hermed tilkendegiver man over for pasmyndigheder og toldvæsen, at fartøjet kommer fra udlandet og ønsker at indklarere. Det er klart, at ingen af besætningen må gå i land, før myndighederne har været om bord og givet de fornødne tilladelser. Klubstanderen Kongelig Dansk Yachtklubs stander er hvid med 3 røde stjerner under en gylden krone. Af facon er den trekantet i måleforholdet H:L = 3:7. Klubstanderens historie går tilbage til den 11. juli 1867, hvor Dansk Forening for Lystsejlads vedtog love for foreningen.   I disse love stod, at dens kendemærke skulle være en hvid stander med 3 røde stjerner. I 1891 bestemtes, at klubbens stander skulle være rød med en gylden krone over tre gyldne stjerner, men allerede i 1893 gik man tilbage til den hvide stander, nu med 3 røde stjerner anbragt under en gylden kongekrone. Klubstanderen kan føres på alle fartøjer, der tilhører medlemmer af KDY – uanset nationalitetsforhold – og uden hensyn til om medlemmet er om bord, når fartøjet ligger i havn eller til ankers. Til søs bør standeren kun føres, når medlemmet er om bord.  Standeretikette. Standeretikette er blevet en kompliceret sag, hvis man vil optræde helt korrekt. Ofte er medlemmet tilknyttet flere klubber eller en fraktion – for eksempel »Piraterne« inden for KDY – og desuden er der hensynet til ejerstander, signalflag og høflighedsflag. Komplikationerne opstår, når det ofte begrænsede antal flagfald skal fordeles. Generelt skal det fastslås, at standere helst skal sættes ved siden af hinanden i hver sit flagfald, men ofte må man træffe en anden beslutning, og synspunktet bør da være, at flags og standeres gode renommé skal bevares. Hvor og hvornår sættes standeren Smukkest er det, hvis standeren sættes på stortoppen najet til et standerspil og hejst i et særligt fald. Alternativt kan man sætte den på en fast anbragt metalpind på stortoppen, så den fungerer som vindfløj. Forhindrer vindmåler, antenner eller andre instrumenter, at standeren føres her, flyttes den til yderste bagbord flagfald under salingshornet. Et maskindrevet fartøj uden mast fører klubstanderen som »gøs« på fast stage i skibets forstavn. Andre standere Tillader forholdene, at KDY’s stander sættes på stortoppen, kan den, som ønsker at føre yderligere en klubstander, sætte denne i bagbord flagfald under salingen. Hvis man allerede fører sin KDY-stander eller salingsflaget her, er det mest korrekt at etablere endnu et flagfald nærmere masten i bagbord side, så de to standere kan føres i samme højde. Salingsflaget KDY’s salingsflag viser 3 røde stjerner under en gylden kongekrone på hvid dug. Faconen er rektangulær med split i måleforholdet H:L = 3:4. Salingsflaget kan føres under bagbord saling på alle fartøjer, der tilhører medlemmer af klubben – og uden hensyn til om medlemmet er om bord, når fartøjet ligger i havn eller til ankers. Til søs bør salingsflaget kun føres, når medlemmer af KDY er om bord. KDYs formand har ret til at føre "Formandsflag" et sallingflag af blå dug. Bestyrelsesmedlemmer har ret til at føre et sallingsflag med påsyet rød kant; generalsekretæren et sallingflag med påsyet blå kant. Efterhånden har kun de færreste plads til at føre stander på mastetoppen, og standeren føres derfor i stedet under bagbord saling (fordi styrbord side, æressiden, er forbeholdt høflighedsflag). I mange lande, også i Skandinavien, er det imidlertid god skik at føre trekantede standere på mastetoppen – og kun der – medens man fører et rektangulært »foreningsflag« under salingen.   Med KDY’s salingsflag har vi mulighed for at følge denne maritime tradition. Størrelse af standere og salingsflag Generelt må det siges, at flag og standere i frimærkestørrelse virker uharmoniske. Der bør være et passende forhold mellem riggens højdemål og standerens længde/salingsflagets højde. Standerens længde kan sættes til 1:17 - 1:20 af mastens længde og salingsflagets højde til ca. 1:14 -1:15 af afstanden fra dæk til salingshornets nok.  Ejerflag Et ejerflag er det, vi i dag forstår ved et rederi- eller firmaflag, som lystfartøjsejere her i landet også har ret til at hejse som deres personlige flag. Ejerflagets størrelse afhænger af fartøjets mål og riggens art og må tilpasses hertil uden at være for dominerende. Ejerflag føres under styrbord saling, undtagen på de tidspunkter, hvor der føres høflighedsflag her. I sådanne tilfælde må ejerflaget flyttes, for høflighedsflag må kun føres på et sted, der er mindreværdigt i forhold til skibets eget nationalflag. Styrbordsiden er »æressiden«. Ejerflaget (privatstanderen) hejses, når ejeren er om bord eller i nærheden af sit fartøj og nedhales, når han går fra borde; men efterhånden er det almindeligt, at ejerflaget føres, så længe fartøjet er klargjort til sejlads, og det behøver ikke at nedhales om natten. Signalflag  De internationale signalflag anvendes skibe imellem til kommunikation eller som meddelelsesmiddel mellem skib og land. Flagsignaler hejses, hvor de er mest synlige. Flagning over top (toppene)  Festlig flagning Ved passende lejligheder kan der etableres festlig flagning ved hjælp af signalflag, dog kun når fartøjet ligger i havn eller til ankers. Ved flagning over toppen (toppene) sættes yachtflaget som sædvanlig. På mastetoppen (stortoppen) sættes yderligere et yachtflag eller en fremmed nations flag, der skal vaje højere end alt andet. Se »Flagning med topflag« ovenfor. Endvidere sættes alle ombordværende internationale signalflag over top i passende afstand fra hinanden. Det understreges, at der ikke må indgå nationalflag, fantasiflag eller andet i flagrækken, der begyndes ca. 50 cm over vandspejlet forude, går videre over nokken af klyverbom eller stævn til mastetop (mastetoppene) til nokken af mesanbom eller agterste punkt på søgelænder eller hæk. Som regel begynder man flagrækken med 2 stutflag og derefter en talstander og således fortsætter man, idet man overholder følgende: 1. Ingen lange talstandere sættes i de dele af flagrækken, der sidder nær dæk eller mastetop. 2. Flagrækken sammensættes således, at de pæneste farvekontraster opnås. 3. Der bør aldrig forekomme noget flagsignal i flagrækken. Flagning over top følger normalt festlighedernes varighed, men det er god skik at nedhale signalflagene ved almindelig flagtids ophør. Et eventuelt nationalflag sat som topflag skal følge normal flagtid.